Hjemmelavet Vandkøleblok

  W'et i vores overskrift står for Watercooling (Vandkøling)
derfor vil vi lave et hjemmelavet vandkølingsanlæg.
Vi valgte at støbe kølehovet i aluminium, da vi ikke har de fornødne
midler til at opvarme kobber til det smelter.

Hvad vi brugte:
Aluminium: Vi gik på container-/genbrugspladsen og fandt nogle
gamle bordben af aluminium, så her var ingen udgift.

Træ-model: Vi tog en gammel rest af en tyk bordplade (noget der minder om en mdf plade) og skar den i 5*5CM da det er det en standard køler til en Intel Celeron CPU er.
Derefter brugte vi en overfræser til at lave fordybningen hvor vandet skal løbe. For at formen skal slippe sandet ordentligt, er det en klar fordel at fordybningerne er runde, og at selve formen har en vis grad hældning, tyndes i toppen (der hvor rillen kan ses) og en smule bredere i bunden. Maskinerne og de forskellige forme vi brugte, var altsammen noget vi kunne låne af skolen, så igen INGEN udgifter.



Det er så det alu vi brugte. Det er som sagt et gammel bordben, som her så er blevet "hugget" op.

Her er så støbefomen ( i kassen til venstre), "spildbakke" til at opsamle det støbesand der rammer forbi formen og til sidst i spanden øverst i midten er der støbesand.

Her har vi først fyldt sand i den nederste del af formen. Her er det vigtigt at man får presset/stampet det godt og hårdt, så det ikke smuldrer når man tager modellen op. Vi satte træmodellen oven på det pressede sand og bankede den en smule ned i sandet med en hammer. Herefter pensler man noget talkum over formen. Dette gøres for at de to halvdele skiller bedre (foklaring følger)

Vi satte den anden halvdel a formen på, og fyldte den op med sand. Igen skal sandes stampes godt og meget hårdt.
Næste Side